Zimbabwe var – som naboerne Zambia og Malawi – tidligere britiske kolonier og indgik i den Centralafrikanske Føderation, som blev stiftet i 1953. Føderationen blev opløst i 1964 og et hvidt mindretalsstyre under ledelse af Ian Smith erklærede i 1965 landet uafhængigt.
De to store befrielsesbevægelser/partier ZANU (Zimbabwe African National Union) og ZAPU (Zimbabwe African Peoples Union) fortsatte kampen for et frit, demokratisk Zimbabwe. Kampen medførte ½ million internt fordrevne, over 200.000 flygtet til nabolande og 30.000 dræbte. I 1980 dannedes det moderne Zimbabwe og ZANU med Robert Mugabe i spidsen vandt flertal i parlamentet. Robert Mugabe blev præsident.
De første år herefter var præget af – til tider væbnede – kampe mellem ZANU og ZAPU, men i 1987 sluttedes de sammen under navnet ZANU-PF. Ved valget i 1995 vandt dette parti 118 ud af de 120 pladser i parlamentet. Ved senere valg og folkeafstemninger har ZANU-PF stadig stået stærkt, men uafhængige internationale observatører sætter spørgsmålstegn ved om valgene har været fri og fair.
Siden begyndelsen af 1990’erne er undertrykkelsen af oppositionen vokset. I 1999 dannedes med udgangspunkt i fagbevægelsen et nyt parti, Movement for Democratic Change, med Morgan Tsvangirai som leder. Ved valget i 2000 fik MDC 57 pladser i parlamentet. MDC stod ligeledes stærkt ved præsidentvalget i 2002.
Med MDC’s indtræden på scenen intensiverede styret undertrykkelsen og en lang række love begrænser friheden for den enkelte borger, for medierne og for civilsamfundets institutioner. Alvorlige krænkelser af menneskerettighederne prægede valgene i 2000 og 2002.
Forud for parlamentsvalget i marts 2005 er denne lovgivning yderligere strammet, der er lavet ny valglovgivning, som giver styret næsten fuld kontrol med valgene, ligesom en lov, der giver regeringen fuld kontrol med civilsamfundsorganisationerne, kun mangler præsidentens underskrift. Forfølgelsen af kritikere og krænkelser af menneskerettighederne intensiveres igen. Kontrollen med pressen er næste total og flere uafhængige medier er lukket.
I marts 2008 blev der holdt valg igen. Denne gang var optakten ikke så voldsplaget, som i 2005, men det blev efterspillet tilgengæld. Det er sandsynligt, at MDCs præsidentkandidat, Morgan Tsvangirai, vandt den første runde af præsidentvalget, men officielt fik han ikke over 50 pct. af stemmerne og derfor skulle der være en anden valgrunde. Perioden mellem første og anden valgrunde blev voldelig i en grad, så Morgan Tsvangirai trak sit kandidatur og Robert Mugabe blev "genvalgt".
For første gang kritiserede også flere afrikanske stater valgproceduren. Og SADC udbegede Sydafrikas daværende præsident, Thabo Mbeki, til at lede forhandlinger mellem Zimbabwes regering og oppositionen (som nu er delt i to formationer af MDC), om at lave en aftale om "løsninger på de udfordringer, Zimbabwe har". Men implementeringen af aftalen lader vente på sig.
Tilbage
The Standard