Fortællinger fra Zimbabwe

Et livsfarligt erhverv

Følgende tre historier er eksempler på de overgreb, som oppositionen i Zimbabwe er udsat for. De er taget fra rapporten “Playing with fire – Personal accounts of human rights abuses by 50 opposition Members of Parliament in Zimbabwe”. Rapporten er udarbejdet i marts 2004 for The Zimbabwe Institue i Johannesburg, Sydafrika

Blessing Chebundo
MDCs skyggeminister for sundhed og børnevelfærd.

Den 9. maj 2000 klokken 7.15 om morgenen stod Blessing Chebundo og ventede på bussen på vej til arbejde. Imens han ventede kom otte Zanu PF medlemmer med glasskærere og omringede ham. De begynde at angribe Mr. Chebundo med deres våben, og han faldt til jorden. Mens han lå på jorden blev en dunk benzin hældt over hans krop. En af overfaldsmændene forsøgte at tænde en tændstik for at sætte ild til Mr. Chebundo.

Overfaldsmænd flygtede
Imidlertid havde overfaldsmanden svært ved at få ild i tændstikken, fordi hans egne hænder var overdængede med benzin. Mr. Chebundo samlede styrke nok til at rejse sig op. Han begyndte straks at slå armene om overfaldsmanden, som stadig forsøgte at få ild på tændstikken. På den måde blev overfaldsmanden smurt ind i benzin, og hvis det lykkedes ham at få sat ilden i gang, ville han selv brænde. På dette tidspunkt begyndte folk at samle sig omkring tumulten for at se, hvad der skete, og overfaldsmændene flygtede. Mr. Chebundo overlevede episoden med en del skrammer og iturevet tøj. Episoden blev meldt til politiet, men der blev aldrig foretaget en undersøgelse af sagen, og ingen blev anholdt.

Hjemmet angrebet
Ikke lang tid efter, den 15. maj 2000 omkring klokken 19.00, ankom cirka 30 Zanu PF medlemmer til Mr. Chebundos hjem, hvor han opholdt sig alene. Mr. Chebundo har forklaret, at han havde besluttet at flytte sin kone og deres to børn til nabobyen på grund af vedvarende vold og trusler mod børnene i deres skole, og fordi han generelt frygtede for sin families sikkerhed. Zanu PF tilhængerne brød Mr. Chebundos hegn og låge ned, og nærmede sig huset. Han så, at overfaldsmændene bar bue og pil, macheter, cementblokke og køller. Huset blev derefter angrebet med benzinbomber og cementblokke. Der gik ild i et af værelserne, og huset begyndte at brænde.

Politiet blev væk

Mr. Chebundo ringede straks til politistationen, som kan ses fra huset, idet den kun ligger 600 meter væk. Han forklarede til politiet, at en bande var ved at overfalde ham og hans hus og bad om hjælp fra politiet. Politibetjenten svarede, at politiet hverken havde transportmuligheder eller mænd nok til at tage sig af situationen. Mr. Chebundo spurgte i stedet, om politibetjenten kunne ringe til brandvæsenet. Betjenten svarede, at det kunne de ikke, fordi deres telefon ikke virkede ved udgående opkald.

Overfaldet med kølle
I frustration over, at han ikke kunne få noget hjælp, gik Mr. Chebundo ud af sit brændende hus lige foran overfaldsmændene. I raseri råbte han til dem, at hvis de fortsatte hærværket ville han svare igen. Dette resulterede i, at Mr. Chebundo blev overfaldet med en kølle, hvorefter han stak overfaldsmanden i skulderen med en kniv. Overfaldsmanden skreg, og trak sig tilbage. Mr. Chebundo har beskrevet, at banden på dette tidspunkt havde formet et V og var på vej frem imod ham. Men så snart en af dem blev såret, løb de væk fra huset.

Ingen politiundersøgelse

Mr. Chebundo stod tilbage og så sit hus og alle sine ejendele brænde ned til jorden. Han har forklaret, at han havde arbejdet i 21 år på at bygge sit hjem og på at anskaffe alle de ejendele, som blev ødelagt i branden. Sagen blev meldt til politiet, men der blev aldrig foretaget en undersøgelse, og ingen blev anklaget i sagen.

Tør ikke bygget nyt hus

Mr. Chebundo har endnu ikke bygget et nyt hus af frygt for, at episoden vil gentage sig. Hans børn har desuden måttet skifte skole, fordi Zanu-PF tilhængere kom med trusler til skolen så længe, børnene fortsat gik der. Siden huset brændte, har Mr. Chebundo boet hos venner og familie, og han har måttet skifte opholdsted seks gange på grund af fortsatte trusler.

Overfaldet ved politistation

Mr. Chebundo var i gang med at hjælpe borgmesterkampagnen i byen Kwekwe den 30. august 2003, da han gik ind på en politistation i embedsøjemed. Lige udenfor politistationen stod en gruppe unge Zanu-PF militante. De stenede Mr. Chebundos bil og slog ham i ansigtet. Politiet kom ud fra stationen, og efter Mr. Chebundos forklaring forsøgte betjentene blot at overtale banden til at stoppe med at genere ham. Overfaldsmændene forlod området, og politiet gjorde ikke mere ved den sag.

Bilen angrebet

Den 31. august 2003 kastede unge Zanu-PF militante sten og murbrokker efter Mr. Chebundos bil, mens han kørte ned ad en gade. Bilen blev næsten ødelagt i overfaldet, men det lykkedes Mr. Chebundo at køre væk. Sagen blev anmeldt til politiet, men der blev ikke foretaget nogen undersøgelse, og ingen blev tiltalt.

Paurina Mupariwa
MDC-skyggeminister og arbejdsmarkedssekretær

Den 16. marts 2003 angreb politiet en gruppe MDC tilhængere, som var på vej til et stævne forud for Kuwadzana og Highfield valgene. Politiet fyrede skud op i luften og brugte tåregas mod tusindvis af MDC-tilhængere på vej til stævnet. Tilhængerne spredtes i alle retninger, idet fire civilklædte politibetjente bevæbnet med pistoler løb mod dem. En bil, som Paurina Mupariwa og Job Sikhala sad i, blev angrebet af Zanu-PF tilhængere, som skød mod bilen og tvang de to til at flygte ind i en majsmark. De har begge sagt, at de overlevede overfaldet ved rent held.

Hjemmet blev ødelagt

Klokken 01.00 om natten den 19. marts 2003 ankom omkring 60 bevæbnede mænd klædt i soldater-uniformer og kørende i regeringens kampvogne til Mrs. Mupariwas hjem. De søgte efter hende og hendes mand, men da de opdagede, at de ikke var hjemme, splittede de hjemmet ad. De ødelagde møbler, vinduer og døre, og de stjal MDC-partimateriale. Et familiemedlem, som overnattede i huset, blev banket mens mændene råbte, at de ville banke og voldtage Mrs. Mupariwa og hendes 9-årige datter.

Datteren sendt til USA

Som følge af overfaldet i Mrs. Mupariwas hjem og adskillige andre trusler mod hende, har hun måttet skifte opholdssted tre gange siden marts 2003. Hun har lejet sit hus ud, og bor der ikke længere. I maj 2003 sendte Mrs. Mupariwa desuden sin 9-årige datter til USA for at bo sikkert hos nogle familiemedlemmer. Mrs. Mupariwa forklarer, at hendes datter blev meget bange og følelsesmæssigt oprørt over overfaldet den 19. marts, og hun kunne ikke længere koncentrere sig om sit skolearbejde.

Job Sikhala
MDC-medlem af National Executive

Job Sikhala forklarer, at siden han blev medlem af MDC i 2000 er han blevet arresteret 17 gange. Han er blevet beskyldt og sigtet for at have begået forbrydelser som for eksempel at overfalde en politibetjent, misbruge parlamentariske privilegier og forræderi. Mr. Sikhala er kun blevet dømt for én forbrydelse, som kan fik en bøde for på omkring US$ 5. Følgende beskriver de alvorligste af de menneskerettighedsovertrædelser, som Mr. Sikhala har været udsat for.

Angreb på hjemmet

I februar 2000 angreb kampklædte krigsveteraner Mr. Sikhalas hjem, efter at han havde deltaget i et MDC stævne. De skød op i luften og smadrede vinduer i huset. Mr. Sikhalas kone og én måned gamle søn var hjemme under overfaldet. De gemte sig under sengen. Politiet ankom og forsamlingen opløste sig. En krigsveteran og én ung Zanu-PF tilhænger blev anholdt. Sidstnævnte blev dømt til tre års fængsel.

Banket med geværer
Et år senere blev Mr. Sikhalas hjem igen angrebet. Denne gang kom omkring 25 soldater til hans hjem og smadrede vinduer og døre. Soldaterne slog ham over hele kroppen med deres geværer. Det lykkedes Mr. Sikhala at flygte over hegnet, mens soldaterne råbte ”tyv, tyv!” efter ham. Mr. Sikhalas gravide kone, søster og stuepige blev banket foran hans ét årige søn. Soldaterne forlod hjemmet med beskeden om, at de ville komme igen.

Vagtmænd overfaldet

Den 29. februar 2001 efter adskillige af Mr. Sikhalas vælgere havde arrangeret personlige vagtmænd for ham og hans familie, satte et militærkøretøj fem mennesker af ved Mr. Sikhalas hjem klokken 3.00 om natten. De viste deres våben til de to sikkerhedsvagter udenfor huset, og skød. De dækkede en af vagternes hoved med en sæk og kastede ham til jorden. Den anden vagt flygtede, da han troede at hans kollega var blevet dræbt. Gerningsmændene forsvandt herefter. Sagen blev meldt til politiet, men der blev ikke foretaget nogen undersøgelse.

Forældre afpresset

Kort tid efter blev Mr. Sikhalas forældre angrebet på deres landsted af unge militante, som afpressede penge fra dem.

Tortureret under afhøring
Den 14. januar 2003 arresterede politiet Mr. Sikhala og beskyldte ham for , at han var ved at arrangere at vælte regeringen. Han blev placeret i en celle hos politiet. Under afhøringen fik han en hætte over hovedet, og derefter tog politiet ham ud i en bil. Betjentene kørte omkring én time til et ukendt sted. Derefter blev Mr. Sikhala ført tre etager ned under jorden, til hvad han selv beskriver som et torturkammer. Betjentene tog tøjet af ham, gav ham bind for øjnene, lagde ham i håndjern, tapede hans ben sammen og lagde ham i fosterstilling. Hans fødder blev slået med træplanker. I otte timer fik han elektrochok på kønsdelene og tæerne. Mr. Sikhala beskriver, hvordan betjentene placerede en elektrisk ledning rundt om hans penis og testikler og sendte vedvarende strøm igennem dem, mens de udspurgte ham om MDCs planer. Han ville ikke svare på deres spørgsmål. Mr. Sikhala beskriver også, hvordan betjentene satte en elektrisk ledning fast til hans tænder og gav ham elektrochok på den måde.

Truet med drab

Mr. Sikhala mistede bevidstheden i omkring 30 minutter. Da han kom til sig selv igen overhørte han nogle betjente sige, at de troede de havde slået ham ihjel, og at de bare burde smide ham i floden. De sagde derefter, at han skulle fortælle dem, hvad han vidste, ellers ville de dræbe ham. Han nægtede stadig at svare, og blev udsat for flere elektriske chok. Til sidst kom en person ind i rummet og sagde til betjentene, at de skulle stoppe torturen. En af dem begyndte at urinere på Mr. Sikhala. Han blev derefter beordret til ikke at fortælle om episoden.

Truet til stilhed
Han blev kørt tilbage til politistationen i Harare og kom ind i en celle igen. Mr. Sikhala beskriver, at han på dette tidspunkt overhovedet ikke havde nogen kræfter tilbage. Han begyndte at græde og kunne ikke sove. Adskillige timer senere begyndte han at kaste op. Mr. Sikhala skulle for retten den 16. januar 2003, og betjentene advarede ham om at gå ordentligt og ikke at sige noget om episoden. Mr. Sikhala blev løsladt under strenge løsesumsbetingelser. Tiltalen endte med at blive frafaldet, og Mr. Sikhala rejste til Sydafrika og Danmark for at få behandlet sine skader.


Tilbage	Til top

Islands Brygge 32D - 2300 København S - Tlf. +45 35 24 60 00 - E-mail: solidaritet@lo.dk