NGO-lovgivning

 

Zimbabwes regering fremlagde NGO-lovforslaget efter en 4-årig periode med stadigt dårligere relationer med oppositionelle civilsamfundsorganisationer, herunder NGO'er, kirker, fagforeninger og uafhængige medier. Loven vil have en negativ virkning på og effektivt udelukke alle organisationer, som promoverer og forsvarer menneskerettigheder. Disse organisationer ser sig selv som upartiske. Regeringen hævder, uden at føre bevis, at mange af dem har misbrugt vestlig donorstøtte til at støtte oppositionspartiet Movement for Democratic Change (MDC). Eftersom parlamentets forretningsorden blev suspenderet for at hurtiggøre lovbehandlingen, virker det som om regeringspartiet, ZANU PF, har travlt med at få vedtaget loven inden valget i marts 2005.

 

NGO-loven er bagstræberisk. Den krænker retten til at organisere sig. Den udvider markant regeringens kontrol med organisationer sådan som det var beskrevet i den nuværende Private Volountary Organisations Act (PVO) (Loven om Private Frivillige Organisationer), og som NGO-loven søger at ophæve. PVO-loven var beregnet til at begrænse civile friheder i The African Commission for Human and People's Rights. (Den afrikanske menneskerettigheds- og folkeretskommission).

 

Loven forhindrer lokale NGO'er, som arbejder med "issues of governance" (emner, der har at gøre med regeringsførelse), adgang til økonomisk støtte fra udlandet (paragraf 17) og forbyder registrering af udenlandske NGO'er, som arbejder med "issues of governance" (paragraf 9). Loven definerer "issues of governance" som: "fremme og beskyttelse af menneskerettigheder og emner relateret til politisk ledelse"

 

Ligesom PVO-loven giver den nye lov ministeren for Offentlig Service, Arbejde og Velfærd absolut kontrol over udnævnelsen af NGO-rådet, som træffer beslutninger om registrering eller ikke-registrering. Ministeren og NGO-rådet får desuden nye magtbeføjelser, som de ikke havde under PVO-loven. NGO'erne får pålagt nye byrder, herunder at de skal registrere sig en gang om året og betale årlige registreringsafgifter. NGO-loven tillader en appelproces på nogle områder, hvilket udgør den eneste forbedring sammenlignet med PVO-loven. Men organisationer, der prøver at udfordre NGO-rådets beslutninger om registrering eller ikke-registrering, har ligesom i PVO-loven ikke ret til at klage til andre end ministeren.

 

I strid med internationale aftaler
Paragrafferne 9 og 17 i NGO-loven krænker organisationsfriheden, som er sikret i Zimbabwes Grundlov, samt i adskillige regionale og internationale aftaler, som Zimbabwes regering har underskrevet heriblandt den internationale aftale om civile og politiske rettigheder. Paragraf 9 og 17 konflikter også med regionale retningslinjer, såsom SADC principper og retningslinjer for gennemførelse af demokratiske valg (2004) eller FNs deklaration om menneskerettighedsforkæmpere, som den afrikanske kommission om menneskerettigheder og  folkeret genbekræftede i 2004.

 

Human Rights Watchs anbefalinger
Human Rights Watch opfordrer Zimbabwes regering og parlament til staks at trække loven tilbage og ændre den, så den er på linje med Zimbabwes forpligtelser i forhold til SADC-retningslinjer, FNs menneskerettighedserklæring og internationale konventioner, som regeringen har underskrevet. Human Rights Watch henstiller til at SADC-medlemslandene – sammen og individuelt – opfordrer Zimbabwes regering til at afstemme sin lov med SADC-standarder, herunder SADCs retningslinjer for demokratiske valg, og særligt med organisationsretten og ytringsfriheden.