Printvenlig Kontakt

Om Zimbabwe Komitéen

Formål

Den danske Zimbabwekomité har til formål at arbejde for et demokratisk Zimbabwe, baseret på grundlæggende menneskerettigheder, demokratiske principper og et uafhængigt civilsamfund sikret gennem et retssamfund.
 
Zimbabwekomitéen vil gennem en kontinuerlig dialog med regeringen, Folketingets partier og Udenrigsministeriet arbejde for at demokrati og menneskerettigheder i Zimbabwe er et højt prioriteret emne i EU, og at forholdene i Zimbabwe løbende diskuteres med EU's dialogpartnere i SADC-samarbejdet. I dialogen skal mulighederne for at etablere en fuldstændig politisk og økonomisk EU-boykot (smart sanctions) af styret i Zimbabwe tages op.
 
Dialog med styret i Zimbabwe skal kun søges fremmet, hvis der er reelle muligheder for en afvikling af undertrykkelsen og overgrebene på menneskerettighederne og der sker en overgang til demokratiske tilstande.
 
Grundlag for komiteens arbejde
 
Zimbabwekomitéens fornemste opgave er fortalervirksomhed. Dette sker ved at være fokuseret på de overordnede principielle politiske aspekter af situationen i Zimbabwe.
 
Komiteens opgave bliver derfor at:
  • være den politiske røst, der fremmer opmærksomhed på problemerne i Zimbabwe
  • kvalificere enkeltmedlemmernes arbejde via dette netværk
  • stille informationer til rådighed for offentligheden
  • Zimbabwekomitéen vil gennem samarbejdet med Udenrigsministeriet og andre europæiske, nordamerikanske og afrikanske Zimbabwe-grupper arbejde for at der internationalt, også gennem FN, lægges maksimalt pres på styret i Zimbabwe.
 
Medlemmer af komiteen forpligter hinanden på disse principper og søger at opnå maksimal støtte og opbakning til dette arbejde i egen organisation, nationalt som internationalt.
 
Zimbabwekomitéen holder kontakt med alle oppositionelle kræfter samt civilsamfundsgrupper/organisationer, der søger at fremme den samme sag,  såvel inden som udenfor landets grænser.
 
Komiteens berettigelse består i at værne om demokratiet og menneskerettighederne i Zimbabwe og tager derfor afstand fra enhver form for mulig manipulation eller misbrug i denne sammenhæng.
 
Når situationen normaliseres i Zimbabwe eksisterer grundlaget for komiteen ikke længere
 
Medlemmer af Zimbabwekomitéen
 
Jens Erik Ohrt, kontaktperson
Anders Stig Møller
Eva Tabor
Erik Fiil
Lars Lyngse
Morten Arrøe
Mette Geil



Tilbage Til top


Islands Brygge 32D - 2300 København S - Tlf. +45 35 24 60 00 - E-mail: solidaritet@lo.dk